I øjeblikket er jeg i gang med at tegne en serie af hjemmehørende danske ugler, såvel som fremmede ugler, der er set i Danmark.
Uglerne tegnes med kulstifter af forskellige fabrikater på papir i A3-format, dvs. ca. 30 x 42 cm.
De første ugler blev tegnet på 120 g/m2 papir, men de seneste ugler er tegnet og bliver fremover tegnet på 250 g/m2 papir. Grunden til dette er, at den afsluttende fixering i et enkelt tilfælde (120 g/m2 papir) fik arket til at bølge. Det var lige ét tilfælde for meget, derfor skiftede jeg til det kraftigere papir.
Færdigtegnede ugler i kul pr d.d. er følgende, listet i kronologisk orden
Stor Hornugle, Bubo bubo
Natugle, Strix aluco
Sneugle, Bubo scandiacus
Kirkeugle, Noctua athene
Perleugle, Aegolius funereus
Kirkeugle, Athene noctua
Natugle, Strix aluco
Slørugle, Tyto alba, vist ovenfor til højre
Natugle, Strix aluco
Natugle, Strix aluco
Spurveugle, Glaucidium passerinum
Spurveugle, Glaucidium passerinum, vist ovenfor til venstre
Nogle af arterne er tegnet mere end én gang, som det ses.
I øjeblikket tegner jeg på en skovhornugle, Asio otus, og en høgeugle, Surnia ulula. Bestillinger prioriteres højest og forsøges klaret hurtigst muligt, uden at slække på kvaliteten.